Grøn Vækst:

Fleksibel gennemførelse kan reducere omkostningerne

De vandplaner, som er vigtige tiltag i Grøn Vækst-pakken, bør føres ud i livet ved at finde løsninger, der passer til de enkelte landbrug, og ved at prioritere de områder, hvor potentialet for forbedringer er størst. Således kan man få mere miljøforbedringer for færre penge. Det er en af konklusionerne af analyser, som er foretaget af Fødevareøkonomisk Institut, og som sammenfattes i et nyt kapitel i rapporten Landbrugets Økonomi 2011.

Grøn Vækst-pakken fra 2009 omfatter en række landbrugstiltag, der skal bidrage til at løse problemer knyttet til miljø-, klima- og naturudfordringer og samtidig skabe øget vækst i landbruget. Landbruget har fremført, at omkostningerne ved Grøn Vækst er omfattende og de vækstfremmende effekter beskedne.

En del af tiltagene i Grøn Vækst er indeholdt i vandplanerne, der skal beskytte grundvandet og forbedre vandkvaliteten i vandløb, søer og havområder. Fødevareøkonomisk Institut har nu gennemført analyser, der viser, at omkostningerne kan reduceres betydeligt, hvis vandplanerne gennemføres på en fleksibel måde. De årlige omkostninger vil således kunne blive under 100 kr. pr. ha i gennemsnit for landbruget som helhed, selv om nogle bedrifter, for eksempel i Limfjordsområdet, vil blive ramt væsentlig hårdere med årlige omkostninger på op til 500 kr. pr. ha.

”De samlede årlige omkostninger for landbruget vil udgøre i størrelsesordenen 130 mio. kr. Den yderligere reduktion i kvælstoftabet på ca. 10.000 tons, som Grøn Vækst-planen også omfatter, vil koste erhvervet noget mere end de første 9.000 tons kvælstof, men de endelige omkostninger er ikke gjort op. Også her vil fleksibilitet og målretning af indsatsten hjælpe til at reducere de samlede omkostninger for erhvervet”, siger seniorforsker Brian H. Jacobsen. Han præciserer, at erhvervets meromkostninger ved en omlægning af pesticidafgiften ikke indgår i beregningerne.

Forskerne ved Fødevareøkonomisk Institut vurderer endvidere, at der også vil kunne opnås væsentlige besparelser ved en fleksibel gennemførelse af de kommende ændringer i vandløbsvedligeholdelsen. Her vil det være hensigtsmæssig at begynde med de vandløb, hvor der er tilstrækkelig viden til en relativ sikker vurdering af konsekvenserne, og hvor påvirkningen af landbruget er mindst.

Vækstfremmende tiltag
Grøn Vækst indeholder også forskellige vækstfremmende tiltag. Den nye rapport indeholder analyser af to af disse – målsætningen om en forøgelse af arealet med flerårige energiafgrøder på omkring 30.000 ha i perioden 2010-12 og den allerede gennemførte liberalisering af landbrugsloven.

Energipil, der i dag (kun) dyrkes på omkring 5.000 ha, er den mest almindelige flerårige energiafgrøde i Danmark. På de fleste landbrugsjorde vil energipil være i konkurrence med andre landbrugsafgrøder.

”Driftsøkonomiske analyser viser, at de seneste års relativt høje kornpriser i væsentlig grad har reduceret incitamentet til etablering af energipil. Det vil således formentlig kræve højere priser på pileflis eller højere tilskud at sikre den ønskede forøgelse af arealet med flerårige energiafgrøder”, siger lektor Alex Dubgaard, som har stået for denne del af rapporten.

Hvad angår liberaliseringen af landbrugsloven, konkluderer rapporten, at den kan give erhvervet bedre konkurrenceevne. Analysen viser således, at fjernelsen af loftet over landbrugsbedrifters tilladte størrelse kan forventes at øge produktiviteten på sigt gennem udnyttelse af stordriftsfordele, men dette kan også opnås via øget samarbejde.

Liberaliseringen har også betydet bortfald af kravet om ejerskab af 25 til 30 % af det såkaldte harmoniareal på husdyrbedrifter. Analysen tyder dog ikke på, at det vil give væsentlige økonomiske gevinster på kortere sigt, da selv store svinebedrifter typisk ønsker at eje halvdelen af harmoniarealet.

Denne undersøgelse findes i kapitel 3 i rapporten Landbrugets Økonomi 2011.
Hent Landbrugets Økonomi 2011 (pdf)

Spørgsmål til undersøgelsens indhold kan stilles til seniorforsker Brian Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut, 35 33 68 73,

eller til lektor Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, 35 33 22 80,


Læs også: Andelsselskaberne opbygger større egenkapital

Læs også: Forsigtig optimisme efter overskud i fødevareindustrien

Læs også: Væk fra de røde tal: Landbrugets indtjening er igen positiv