En forbedret pesticidafgift til gavn for miljøet

Et nyt og bedre mål for pesticidbelastningen

Fødevareøkonomisk Institut har sammen med Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet spillet en vigtig rolle i forbindelse med udarbejdelse af et nyt mål for pesticidbelastningen.

Hidtil har landbrugets pesticidanvendelse været opgjort ved hjælp af den såkaldte behandlingshyppighed, der fortæller, hvor meget der sprøjtes, men ikke nødvendigvis hvor belastende denne sprøjtning er for miljø og grundvand. Det skal det nye begreb, pesticidbelastning, råde bod på. Pesticidbelastningen sammenfatter belastningen for en række sundheds- og miljøindikatorer som fx udvalgte planter og dyr i og omkring marken, sprøjteførerens sundhed samt grundvandet.

Reduktion af pesticidbelastningen ved hjælp af højere afgifter

I forlængelse af dette arbejde har regeringen fremsat et nyt lovforslag til omlægning af den nuværende værdiafgift på pesticider til en afgift på pesticidernes belastning. Med lovforslaget sker der en væsentlig grøn omlægning og skærpelse af indsatsen for at begrænse brugen af plantebeskyttelsesmidler og særligt for at begrænse brugen af de pesticider, der udgør den største miljø- og sundhedsmæssige belastning.

Hensigten med anvendelse af afgifter er at begrænse den adfærd, der belaster natur og sundhed mest, og dermed fremme en adfærd, der er mindre belastende. Det er således hensigten (og håbet) at den nye afgift kan resultere i fx en udskiftning af belastende pesticider med mindre belastende pesticider, en simpel forbrugsreduktion, en udskiftning af belastende afgrøder med mindre belastende afgrøder, øget anvendelse af mekanisk ukrudtsbekæmpelse eller omlægning til økologisk drift.

Skatter genererer provenu

Samtidig genererer øgede skatter også et øget provenu. Det vil være en politisk beslutning, om der skal tages særlig hensyn til specialafgrøder, som bliver særlig hårdt ramt af en afgiftsomlægning og/eller afgiftsforøgelse. For fx kartofler, en række frilandsgrøntsager samt frugt og bær, hvor der dels ikke er så mange godkendte pesticider at vælge imellem, dels er et stort forbrug af belastende pesticider, kan den nye afgift medføre en betydelig meromkostning, der vanskeligt kan væltes over på forbrugerne.

Forventet effekt af den foreslåede afgift

Den foreslåede pesticidbelastningsafgift er fastsat, så den ved en ønsket 40 procent reduktion i den gennemsnitlige belastning i perioden 2008-2010 vil indbringe et afgiftsprovenu på 650 mio. kr. til statskassen, svarende til et merprovenu på ca. 150 mio. kr.

 

Forslaget til en ny afgiftsmodel forventes ligeledes, ifølge lovforslaget, at nedbringe behandlingshyppigheden med en tredjedel fra 2,8 i 2010 til 1,9 inden udgangen af 2015. Viser det sig, at behandlingshyppigheden, der ikke direkte understøttes af den nye afgift, ikke reduceres tilstrækkeligt, vil det være relevant også at inddrage behandlingshyppigheden i belastningen og dermed i afgiftsgrundlaget.

 

For yderligere information:

Seniorrådgiver Jens Erik Ørum,

 

Hent rapporten Pesticidbelastningen fra jordbruget 2007-2010 (pdf fra Miljøstyrelsen)

Hent rapporten Barrierer i landmændenes beslutningsmønstre vedrørende ændret pesticidanvendelse (pdf fra Miljøstyrelsen)

Gå til siden omkring høring af lovforslaget samt selve lovforslaget hos Skatteministeriet

Læs pressemeddelelser fra Miljøministeriet:

Sprøjtegifte belaster miljøet 30 procent mere

Hvad betyder pesticidafgiften for landmandens omkostninger? (pdf)